Sådan søger du

Dokumentationsbasen har gode søgemuligheder. Lettest er selvfølgelig den almindelige fritekstsøgning, men med den store mængde materiale, der bliver gjort tilgængelig, har vi sikret at man kan foretage detaljerede søgninger ud fra en række specifikke kriterier. Med disse kriterier er det muligt at søge snævert i dokumentationsbasen.

Du vil formentlig hurtig opdage, at en fritekstsøgning alene kan give langt flere søgeresultater, end det du har brug for. Derfor kan du til venstre i søgebilledet indsnævre din søgning med et antal emnekategorier, ligesom du nederst tv. kan vælge, hvilken materialetype, du overordnet vil se; fotografier, tegninger, video, topografiske kort, sporplaner, kunst etc.

Søgemetoder i feltet ”Søg” (eksempel)
kat hund => finder ’kat’ og ’hund’ (standard)
-kat => finder alt undtagen ’kat’
kat || hund => finder ’kat’ eller ’hund’
”kat hund” => finder den præcise tekst ’kat hund’
kat -hund => finder ’kat’ men ikke ’hund’

Indtil videre er mængden af materiale om navngivne personer meget begrænset i dokumentationsbasen. Leder du efter materiale om en bestemt person, så skriv navnet i søgefeltet. Brug gerne anførselstegn om navnet – så får du færre resultater fx ”hans petersen” eller ”h. petersen”.

De forskellige billedoplysninger og deres betydning

Til alt materiale i dokumentationsbasen er der knyttet forskellige oplysninger, som fremgår af informationsvinduet, som du åbner ved at klikke på miniaturebilledet.

Jernbanestednavn
Er navnet på fx en station på en jernbanestrækning. Der benyttes jernbanernes officielle stednavne, hentet fra køreplaner, tariffer og internt instruktionsmateriale. Bemærk, at der for det pågældende sted som hovedregel benyttes nyeste navn eller stavemåde, mens stedet var i drift. Stavemåder fra efter jernbanens tid er ikke medtaget. Jernbanestednavnet vil oftest være identisk med det af Kulturministeriets stednavneudvalg fastsatte officielle stednavn, men undtagelser forekommer.

For visse stednavne, fx ’Århus’, vil første bogstav i navnet både kunne være et ’Å’ og et ’Aa’, afhængigt af, hvad der var den senest anvendte stavemåde for det pågældende stednavn, mens stedet var i drift. Tilsvarende kan ældre, nedlagte jernbanestednavne i fx København være stavet: ’Kjøbenhavn’ eller ’Kiøbenhavn’ men ikke ’København’.

Andre, som hovedregel ældre jernbanestednavne og ældre stavemåder for det pågældende sted vises i søgeresultatet som ”Andet jernbanestednavn”.

Der kan af og til være stor forskel på stednavnene for samme sted; fx hed stationen ’Rørholt’ mellem Nørresundby og Sæby frem til 1915 ’Bolle’.

Et nummer i en parentes efter et jernbanestednavn; fx ’København H (3.)’, indikerer, at stedet gennem tiden har haft forskellige geografiske placeringer og hvilken placering i rækken, dokumentationsmaterialet omhandler.

Sted-ID
Vises i søgeresultatet og er jernbanestednavnets unikke ID-nummer. Nummeret kan bruges som søgekode i ”Søg”.

Strækning
I dokumentationsbasen er der over 300 danske jernbanestrækninger og tusinder af stednavne.

Du kan finde materiale fra en bestemt strækning ved først at finde en tilfældig station på strækningen, f.eks. en af endestationerne. Når du har fundet stationen, kan du fra Infobilledet (klik på miniaturebilledet) navigere videre til strækningen.

Ved stednavne i strækningsangivelserne bruges altid de nuværende stavemåder og altid bolle-å. Ældre stavemåder og dobbelt-aa bruges kun i de egentlige jernbanestednavne.

Land
Angiver hvilket nuværende land, billedet henhører under. Undtaget herfra er dog de tidlige jernbaner i de danske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, der i dokumentationsbasen betragtes som danske baner. Landets ISO-bogstavkode indikerer billeder optaget i specifikke lande, fx ’SE’ for Sverige.

Transportselskab/Operatør
Er navnet på det transportselskab eller den operatør, materialet henhører under. Hvis du kender den officielle styrelsesforkortelse for det ønskede selskab, kan du søge på selskabet ved ”Søg” at indtaste styrelsesforkortelsen; fx DSB, indsat i en parentes: (DSB). For de transportselskaber, der ikke har benyttet styrelsesforkortelse, som fx Sjællandske Jernbaner, bruger vi en fiktiv styrelsesforkortelse anført i firkantet parentes, fx [SJS]. Her må du prøve dig lidt frem.

Infrastrukturforvalter
Navnet på det selskab, der eventuelt forvalter den strækning/det sted, som materialet henhører under, fx ved en forpagtningsaftale. Der er ikke knyttet en styrelsesforkortelse til navnet.

Infrastrukturejer
Navnet på det selskab, der ejer den strækning/det sted, som materialet henhører under, men som ikke nødvendigvis trafikerer strækningen som operatør. Der er ikke knyttet en styrelsesforkortelse til navnet.

Titel
Kan være titlen på fx en film.

Materielkategori
Under emnekategorien ’Lokomotiver og vogne’ er der en række forskellige materielkategorier, så du kan søge målrettet på lokomotiver og vogne og andet rullende materiel. Ligeledes er der under materielkategorien ’Godsvogne’ en række underkategorier, hvor du kan indsnævre din søgning yderligere.

Vognklasse
Du kan søge på vognklasser med søgeordene: ’1. kl.’, ’2. kl.’, ’3. kl.’ og ’4. kl.’ samt ’Fælleskl.’ (1934-1956).

Materieloperatør, litra og nummer

For jernbanernes rullende materiel gælder, at dokumentationsbasen ikke er en materieldatabase. Du kan således ikke finde tekniske oplysninger eller oplysninger om byggested, byggeår og materiellets ”livsforløb” i dokumentationsbasen. Se i stedet den righoldige litteratur om emnet.

De forskellige materielenheders litra har ofte været benyttet til flere forskellige typer materiel, fx har DSB haft både damplokomotiver, postvogne og åbne godsvogne af litra P. Vælg derfor den ønskede materielkategori, inden du søger på et litra.

Også indenfor et litra i den ønskede materielkategori kan der være variationer. Sådanne variationer er ved tekniske tegninger (men ikke fotos) angivet med et romertal i en parentes umiddelbart efter litraet.

Brug anførselstegn, når du søger på materielenheder; fx ”DSB MO ”. Du får ofte de bedste søgeresultater ved at udelade enhedsnumre i søgningen og kun benytte materielenhedens styrelsesforkortelse og litra; fx ’DSB MO ’ (eller ’DSB MO (IV) ’ hvis du søger efter tegningsmateriale vedrørende MO-vogne af type IV).

For de tekniske tegningers vedkommende indeholder feltet ”Materieloperatør, litra og nummer” ofte vejledende informationer, der refererer til, hvilke og numre og tilhørsforhold den på tegningen viste materielenhed senere har haft. Da dokumentationsbasen ikke er en materieldatabase, kan du ikke regne med, at alle historiske oplysninger om en given materielenhed vises. Se i stedet i fx den righoldige litteratur om emnet.

Firmavognejer/-administrator
Er den eventuelle private ejer eller lejer af den pågældende materielenhed. Man kan søge på det pågældende firmas navn, men som hovedregel ikke på varemærker.

Vognindretning
Giver oplysninger om persontogsmateriellets overordnede indretning. Detaljerede oplysninger om fx særkupeer, vognfarver og tekniske emner som bremsesystemer etc. er ikke medtaget. Se i stedet den righoldige litteratur om emnet.

Fartøj
De forskellige typer af færger og skibe er kategoriseret som: D/F = Dampfærge; F/S = Fährschiff; H/F = Hjuldampfærge; H/S = Hjuldampskib; M/F = Motorfærge; M/S = Motorskib og HSC = High Speed Craft.

Den tidsperiode, som det pågældende fartøj har været i drift hos det pågældende rederi vises i søgeresultatet under ”Fartøj driftsperiode”. Her kan årstallet for fartøjets ophugning eventuelt være anført i parentes.

Dato
Materialets datering, fx hvornår et fotografi er optaget, et maleri malt eller en film har haft premiere.

Når en præcis datering ikke er mulig, viser en anslået dato materialets omtrentlige datering.

Fotodato
Fotografiets eller filmens datering.

Et ’A’ angiver, at et billedet er en affotografering af et ældre billede. Dateringen af det ældre billede vises i feltet ”Dato” eller som ”Anslået dato”.

Fotograf
Ved fotografier er her anført navnet på fotografen, hvis dette kendes.

Delsamling
Viser hvilken af Danmarks Jernbanemuseums mange delsamlinger, materialet stammer fra.

Scannummer
Det scanningsnummer, som materialet er registreret under hos Danmarks Jernbanemuseum. Nummeret er søgbart og skal ved bestilling af fx fotos i høj opløsning anføres som referencenummer.

Foto-/tegningsnummer
Originalfotografiets eller -tegningens nummer (indtastes altid uden mellemrum).